Blog

Airtrack i klubben: længde, tykkelse og økonomi

Hvilken længde og tykkelse skal foreningen vælge, hvad koster en klubbane, og hvornår er to korte baner bedre end én lang? Gennemgang for bestyrelsen.

Udgivet 6. september 2026

Af Peter Springer

To piger balancerer sammen på en sort airtrack i en graffitimalet hal

En airtrack til en gymnastikforening skal svare på tre spørgsmål, før bestyrelsen bruger penge: hvor lang kan salen bære, hvilken tykkelse passer til holdenes niveau, og hvad koster det reelt, når moms og tilbehør er talt med. Denne gennemgang tager dem i den rækkefølge.

Hvilken længde kan salen bære

Klubbaner sælges typisk fra omkring 6 meter og opefter, og længden vælges i praksis af hvor meget fri gulvplads salen har til tilløb og udløb, ikke af hvor lange spring holdet drømmer om. En bane på 8 til 10 meter er en almindelig arbejdslængde for et bredt hold, mens 12 til 15 meter og opefter primært giver mening til konkurrenceforberedelse, hvor der skal være plads til en fuld serie af spring i træk.

Er salen for kort til den bane man helst vil have, er svaret sjældent en kortere bane i samme bredde, men en anden opstilling: banen kan lægges skråt, eller foreningen kan vælge to kortere baner der samles, hvilket uddybes nedenfor.

Tykkelse: hvorfor 20 til 30 cm er klubhøjde

Private baner ligger typisk på 10 til 15 cm, fordi de skal ligne et almindeligt gulv og passe til leg og begyndere. Foreningsniveau ligger markant højere, typisk 20 til 30 cm, fordi den ekstra højde giver mere luft under afsættet og en mere tilgivende landing ved de sværere spring, gymnaster på klubniveau øver. Sammenhængen mellem tykkelse og hvad banen kan bruges til, uanset om det er hjemme eller i hallen, er beskrevet i detaljer i artiklen om springbane.

En for tynd bane på klubniveau giver simpelthen ikke nok modstand og fjeder til at bære de spring, holdet allerede kan, mens en for tyk bane til begynderhold kan gøre afsættet unødvendigt usikkert for dem der stadig lærer det basale.

Vægten af en lang bane, og hvorfor to korte ofte er bedre

En bane på omkring 15 meter vejer ifølge danske kilder, tjekket 5. september 2026, omkring 170 kilo oppustet med tilbehør. Det er en vægt der kræver flere hænder at flytte, og som i praksis betyder at banen enten skal ligge fast opstillet, eller at foreningen skal afsætte tid og folk til at rulle den ud og pakke den sammen ved hver træning.

Her vælger mange foreninger i stedet to kortere baner, der samles med velcro til den ønskede længde. Fordelen er praktisk: hver enkelt bane er markant lettere at bære og opbevare, og de kan bruges hver for sig til to hold samtidig, hvis salen er delt op i den periode. Ulempen er en synlig samling midt i banen, som gymnaster med tiden lærer at tilpasse deres afsæt efter, men som kan føles som en lille forhindring i starten.

Hvad koster en klubbane

Klubbaner fra 8 meter og opefter koster typisk 14.900 til 60.000 kroner inklusive moms, ifølge priser tjekket 5. september 2026 hos danske klubleverandører. To af de leverandører, a-sport.dk og tress.com/dk, oplyser deres priser ekskl. moms på deres egne produktsider, og der skal derfor lægges 25 procent til, når deres tal sammenlignes med priser inklusive moms fra andre steder. En fuld gennemgang af både private og foreningspriser, med kilder og datoer, står i artiklen om airtrack pris.

Hvad der ellers skal med i budgettet

Selve banen er sjældent hele regningen. En elektrisk pumpe er nødvendig for at kunne pumpe en bane af den størrelse op på rimelig tid, og en presenning eller et fast opbevaringssted beskytter banen mod fugt og slid, når den ikke er i brug. Hertil kommer eventuelt en taske eller vogn til transport, hvis banen skal flyttes mellem sale eller tages med til stævner.

Foreninger der køber ind til klubniveau, kan med fordel også se på hvad de i forvejen har af andre gymnastikredskaber, fordi en airtrack ofte fungerer bedst som supplement til, ikke erstatning for, springbræt, bom og de øvrige redskaber holdet allerede træner på.

Læs videre