AIRTRACK . TRÆNING
Øvelser på airtrack, trin for trin
En bane i luft giver andre svar end et gulv, og progressionen bygger på det.
En airtrack tykkelse på 10 cm ligner et gymnastikgulv nok til at de første ruller og håndstande føles genkendelige. Jo højere banen er, jo mere forsinkelse er der mellem afsæt og modtryk, og jo mere kræver springet af den der laver det. Det er grunden til at rækkefølgen nedenfor ikke bare er en liste, men en progression: hvert trin bygger på det forrige, og et spring der springes over, kommer igen som en usikker landing senere.
Banen gør ikke et spring lettere af sig selv. Den ændrer timingen. Et gulv svarer med det samme, mens en airtrack presser luft sammen og sender kraften tilbage et øjeblik senere. Den, der allerede har teknikken, får hjælp af det. Den, der ikke har den endnu, bliver forvirret af forsinkelsen og sætter af på et forkert tidspunkt. Progressionen herunder er bygget til at møde den forskel.
01 Rækkefølge
Progressionen, trin for trin
Tempoet afgøres af det enkelte barn eller den enkelte voksne, ikke af en kalender. Nogle trin sidder på få gange, andre kræver måneders gentagelse, og der findes ingen fast tidsplan der passer til alle. Det, der afgør tempoet, er om det forrige trin sidder sikkert, ikke hvor mange gange man har prøvet.
- Rulle, forlæns og baglæns. Rullen sker hen over ryggen med hagen ind mod brystet, uden at stoppe undervejs på hænderne. Der er ingen forudsætning, dette er startpunktet for alt det følgende. Den typiske fejl er at bremse med hænderne i stedet for at lade farten løbe hele vejen rundt, så rullen bliver til et fald.
- Håndstand. Kroppen står lodret på hænderne med skuldrene lige over håndryggene. Rullen skal sidde først, så en håndstand der vipper over, lander kontrolleret. Typisk fejl: blikket søger frem i stedet for ned mod hænderne, og ryggen svajer, så balancen forsvinder med det samme.
- Vejrmølle. En sidelæns rotation gennem håndstand med benene i spagat, én hånd i banen ad gangen. Håndstanden skal kunne holdes et par sekunder, før vejrmøllen giver mening at træne. Typisk fejl er at dreje for tidligt på den første hånd, så rotationen bliver kort og landingen sker på skrå i stedet for lige frem.
- Bro. En bagoverbøjning fra stående til hænderne i banen, med brystet åbent og hofterne fremme. Rullen skal sidde, så nedturen er en kontrolleret bevægelse og ikke et fald. Typisk fejl: bøjningen sker i lænden i stedet for i hofterne, hvilket belaster ryggen frem for benene.
- Rondat. Tilløb, håndstøt med en kvart drejning og landing på begge ben samtidig, klar til det næste spring. Håndstand skal sidde, og der skal være en fornemmelse for tempoet fra tilløbet. Typisk fejl: landing med benene forskudt i stedet for samlet, så det næste spring mister retning.
- Araberspring. Et spring fra stående med en drejning gennem luften til landing på hænderne, videre i bevægelse mod det næste element. Rondaten skal sidde, fordi timingen i drejningen er den samme. Typisk fejl: drejningen starter for sent, og gymnasten lander skråt i stedet for lige ned i banen.
- Kraftspring. Afsæt fra begge ben og et kraftigt afskub fra hænderne i banen, med høj flugt bagud. Araberspring skal sidde, og der skal være en fornemmelse for hvor meget banen giver igen. Typisk fejl: afskubbet fra hænderne sker for tidligt, før banen har nået at svare, og højden udebliver.
- Flikflak. Et bagoverspring fra stående, gennem en kort brolignende fase, til landing på fødderne igen. Både bro og kraftspring skal sidde sikkert, og en træner bør stå ved siden af de første gange. Typisk fejl: blikket søger tilbage over skulderen i stedet for at holde retningen fremad, og springet skrider til siden.
De første fire trin kan de fleste øve alene, fordi konsekvensen ved en fejl er lav: en mislykket rulle eller håndstand ender som et blødt fald i banen. Fra rondat og frem stiger konsekvensen, fordi kroppen er i luften i en drejning, og det er her et voksent øje gør en reel forskel, ikke bare en formalitet.
02 Teknik
Tilløb og afsæt afgør resten
Et godt afsæt starter i tilløbet, ikke i springet selv. På banen skal tempoet være jævnt og kontrolleret, fordi banen selv lægger fart til ved afsættet. Løber man for hurtigt ind i det, kommer bane og gymnast ud af takt, og springet lander for langt fremme eller for langt tilbage.
Klubtræning bruger ofte en kort springbane foran selve airtracken til at bygge tempo op, før gymnasten rammer den bløde bane. Derhjemme er tilløbet kortere, og det er derfor de fleste af trinnene ovenfor er skrevet med et stillestående eller kort tilløb for øje: det er den virkelighed de fleste træner i.
03 Sikkerhed
Sikkerhed er ikke en bagtanke
Fra rondat og opefter bør et nyt spring altid prøves første gang med en voksen eller en træner ved siden af. Det gælder ikke fordi banen er farlig i sig selv, men fordi et spring der laves for første gang, sjældent lander præcis som forventet, og en hånd der kan korrigere retningen undervejs, gør forskellen mellem en flad landing og en skæv en.
Progressionen skal respekteres i rækkefølge. Et barn der springer et trin over, mangler ikke bare teknik, det mangler den timing det forrige trin gav, og det er netop den timing der forhindrer en skæv landing. Er man i tvivl om et trin sidder, er svaret at øve det igen, ikke at gå videre.
Øvelse alene, uden opsyn, hører hjemme på de fire første trin. Fra araberspring og kraftspring er kroppen i en drejning i luften, og her er et voksent øje ved siden af banen ikke en formalitet, men den samme regel som gælder på gulvet i en gymnastikforening. Vil man træne videre derhjemme, kan man læse mere om at indrette en bane sikkert på siden om airtrack i haven.